Afskaffelse af markedslejen

1)
Vi har skrevet et Åbent Brev til samtlige medlemmer er Købehavns Borgerrepræsentation

2)
Skrivelse fra Statsforvaltningen om hvilke regler der gælder for de kommuner der stadig vælger markedslejen som lejereguleringsmekanisme.

3)
Folketinget har vedtaget at det er op til den enkelte kommune selv at afgøre om de vil bruge markedslejen eller gå tilbage til den tidligere pristalsregulerings-praksis. Se lovforslag og bemærkninger til dette.



ad 1)
22.09.2013

 

Åbent brev til samtlige medlemmer af

Københavns Borgerrepræsentation

 

Fjernelse af markedslejebegrebet i forbindelse med leje af kommunale grunde til brug for kolonihaver og nyttehaver

 

Det var en stor glæde for os da Folketinget d. 3. juni 2013 besluttede at det igen skal være op til kommunerne at bestemme om der skal lægges en kunstig markedslejevurdering eller forbrugerprisindekset til grund for betaling til kommunen for leje af kommunalt jord til kolonihaver/nyttehaver.

 

Et enigt udvalg under Naturstyrelsen anbefalede den nødvendige ændring af Kolonihaveloven. Hensigten med ændringen, som blev vedtaget af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Enhedslisten, er følgende:

·         At kolonihaveområderne fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden,

·         At det skal være et økonomisk realistisk fritidstilbud for alle dele af (by)befolkningen,

·         At alle på lige for har adgang til at komme i betragtning til en kolonihave,

·         At der skal være en offentlig tilgængelig venteliste

 

Vi er lejere på en af Københavns kommunes grunde, og har været dette siden 1909.

 

·         Vi bor klods op af Helsingør Motorvej/Lyngbyvej og Ringbanen.

·         Om nogle få år vil vi have den kommende Fly-ower-Nordhavnsvej lige udenfor døren.

·         Næste år vil en gang-/cykelbro tilsluttes Rørsøstien – lige foran hovedindgangen til vores haveforening. Vi er i øvrigt meget glade for den kommende gang-/cykelsti, som er en del af den grønne cykelrute,

·         Vores haveforening ligger placeret ovenpå en tidligere sø/mose – Lersøen/Rørsøen, som i perioden fra 1880’erne til 1920’erne blev opfyldt med latrin og affald.

·         Vi er en såkaldt overnatningshave/kolonihave og må derfor kun overnatte 7 måneder om året, i perioden 1.4-31.10. Langt de fleste af husene er af en sådan beskaffenhed, at de fleste kun overnatter c. 4 måneder om året. Det er for koldt at overnatte i husene i ydermånederne.

·         Vi må kun bebygge arealet med 15 %, som er mindre end de ofte 20 % - 25 % som fx villaer må bebygge.

·         En del af de haver, der ligger lige op ad Lyngbyvej, fik oversvømmede deres haver i forbindelse med de store oversvømmelser i 2010 og 2011,

·         I 2008 betalte hvert medlem 3.800 kr. i ekstra kontingent til etablering af hegn omkring haveforeningen grundet massehærværk og 2 kolonihave der blev brændt – vinteren 2007/2008

 

Vi har de sidste 12 år haft åbne ventelister – se vores hjemmeside www.hffremtiden.dk

 

 

Vi er i alt 34 haver i Haveforeningen Foreningen. Vi har følgende medlemssammensætning:

 

·         45 voksne kolonister

·         22 børn

·         14 pensionister/efterlønsmodtagere (31 %)

·         16 enlige (47 %)

·         31 på arbejdsmarkedet (69 %)

·         6 enker/enkemænd

 

En stor del af vores enlige medlemmer vil have svært ved at klare en højere leje, ligesom en del af de ældste pensionister uden arbejdsmarkedspension også vil have samme problemer. Hvis man er enlig pensionist er det helt umuligt at betale mere.

 

De fleste haveforeninger på kommunalt ejede jorde i Københavns har indgået en ny lejeaftale med virkning fra juni 2011, som gælder til 2025. Denne indebærer blandt andet en stigning i lejen – beregnet efter et fiktivt markedslejeprincip. For eksempel ligger vores haveforening på et område der er fredet (jf. Frednings- og udviklingsplan for Lersøparken/Kolonihaveparken 2009), foruden at vi er ”varig have”, jf. Kolonihaveloven af 2001.

 

Kommunen var ufravigelig i deres krav om udlejning efter markedslejeprincippet, med henvisning til en afgørelse i Københavns Statsforvaltning i 2009

Vi er, ifølge tidligere lejekontrakt fra 1992, blevet reguleret i forhold til forbrugerprisindekset - lige indtil 2009, hvor Statsforvaltningen kom med deres afgørelse om at kolonihaver ikke må udlejes til over eller under markedslejeprisen.

 

På vores ekstraordinære generalforsamling 30. marts 2011 besluttede vi at tiltræde forslaget om ny lejekontrakt med Københavns kommune. Dette under forudsætning af at der skulle være en genforhandling af kontrakten såfremt markedslejebegrebet blev afskaffet ved ændring af lovgivningen.

 

Nedenfor en oversigt over hvad årslejen er efter markedslejebegrebet og hvad det ville være såfremt forbrugerprisindekset fortsat bruges som reguleringsmekanisme.

 

 

 


Jordleje pr. år

 

 


 

 

 

 


Ved ny

 

Ved tidl.

 


lejekontrakt

 

lejekontrakt

 


(markedsleje)

 

(prisindeks – estimeret 2 % årlig lejestigning)

 


 

 

 



Pris pr. kv.m.

      pr. år

             pr. år

 


 

 

 

2010


4,189 kr.

1.926

1.926

2011


4,30 kr.

1.977

1.976

2012


4,55 kr.

2.092

2.031

2013


5,09 kr.

2.340

2.058

2014


5,34 kr.

2.455

2.099

2015


5,59 kr.

2.570

2.141

2016


6,19 kr.

2.846

2.184

2017


8,57 kr. .

3.940

2.227

2018


11,50 kr. .

5.287

2.317

2019


13,72 kr.

6.307

2.364

2020


15,98 kr.

7.347

2.411

2021


16,30 kr.

7.493

2.459

2022


16,63 kr.

7.645

2.508

2023


16,96 kr.

7.797

2.559

2024


17,30 kr. .

7.953

2.610

2025


17,64 kr.

8.110

2.662

 

I 2011 steg forbrugerprisindekset med 2,6 %

I 2012 steg forbrugerprisindekset med 2,8 %

I 2013 steg forbrugerprisindekset med 1,3 %

Disse tal er brugt som udgangspunkt i sidste kolonne

I årene fra 2014-2025 er der brugt 2 % som stigningstakst

 

 

Ved brug af markedslejeprincippet vil lejen 1 2025 mere end tredobles, set i forhold til hvis man brugte forbrugerprisindekset.

 

Derudover skal lægges de øvrige driftsudgifter af kolonihaven, såsom vand, renovation, vedligeholdelse, forsikringer, administration etc.

 

Vi står endvidere over for at skulle kloakeres, hvilket vi finder fornuftigt, set i forhold til miljøet. Vi har forespurgt Københavns kommune hvad dette vil komme til at betyde – rent økonomisk - for vores medlemmer.

 

Kommunen skriver i et svar til os pr. 13.02.12 følgende.

·         Det forventes at der bliver vedtaget en ny spildevandsplan i 2012 (er senere udskudt til 2014 – brev af 17.9.2013) som indebærer at alle kolonihaver skal kloakeres senest i 2025. (Det forventes at starte i 2018/2019 – brev af 17.9.2013)

·         Kommunen skal som grundejer stå for kloakeringen og tilslutningsbidraget

·         Lejer sørger for tilslutningen fra de brønde som kommunen etablerer på hver grund og ind til kolonihavehuset,

·         Tilslutningsbidraget vurderes til at koste mellem 35.000 kr. til 58.000 kr., afhængig af om der kun kloakeres for spildevand. (Der arbejdes for nedsættelse af dette – brev af 17.9.2013).

·         Intern hovedkloak og stikledninger vurderes til at koste mellem 30.000 kr. til 100.000 kr. pr. lod

·         Tilslutning til hver havelod c. 15.000 kr. til 20.000 kr.

 

Uagtet finansieringsformen bliver det en stor udskrivning for hvert medlem. Kommunen vil som ejer skulle stå for etablering af kloakering og tilslutningsbidraget.

 

Vi var meget glade og positive da overborgmester Frank Jensen på ved vores Sankt Hans-arrangement i år blandt andet sagde følgende:

”Min politiske mentor Svend Auken stod fadder til Kolonihaveloven, der reddede kolonihaverne fra stærke markedskræfter.

Og jeg selv er utroligt glad for, at Svends niece – den nye miljøminister – nu har givet os lov at udleje kolonihaver under markedslejen.

· Kolonihaver skal også i fremtiden være et fritidstilbud til alle københavnere.”

Resten af talen kan læses på www.hffremtiden.dk

·         Vi vil anbefale alle kolonister i Haveforeningen Fremtiden til at:

·         Vi vil anbefale alle kolonister i de 400 haver i Lersøsammenslutningen til at:

·         Vi vil opfordre alle kolonister i Københavns kommune til at:

 

Stemme på de partier eller enkeltpersoner der vil afskaffe markedslejebegrebet i forbindelse med udlejning af kommunale jorde til kolonihaver/nyttehaver således at det igen bliver udlejet efter forbrugerprisindekset, med udgangspunkt i hvad dette var i 2010. Og dette uanset hvem der efter valget måtte blive forhandlingsberettiget borgmester på kultur- og fritidsområdet.

 

 

Med venlig hilsen

 

På vegne af Haveforeningen Fremtiden

Jørgen Ullman

Formand

Sekretær i Lersøsammenslutningen

(HF Venners Lyst, HF Øbro, HF Blomsten, HF Fremtiden, HF 4. maj, HF Aldersro)


2)
Hvis markedslejen bruges - se nedenstående notat
 





















ad 3) Den endelige lovtekst

Fremsat den 25. april 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kolonihaver

(Udlejning af arealer til kolonihaveformål under markedsprisen og efter venteliste og ændring af ikke-varige kolonihaveområder til varige m.v.)

§ 1

I lov om kolonihaver, jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret ved § 26 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 21 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kolonihaveområde,«:

»og ejeren ikke herefter skriftligt har meddelt Miljøministeriet, at området skal være et varigt kolonihaveområde,«

2. Efter kap. 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Udlejning af arealer til kolonihaveformål

§ 8 a. Udlejning af arealer til kolonihaveformål kan ske til en pris, der er lavere end markedsprisen.

§ 8 b. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved udlejning af de enkelte havelodder herpå føre og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved samlet udlejning af flere havelodder herpå stille krav i lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte havelodder føres og anvendes en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning af et havelod til den person, som senest har lejet dette, og ved udlejning til denne persons slægtninge i ret op- og nedstigende linje, ægtefælle, registrerede partner eller sidstnævnte personers slægtninge i ret op- og nedstigende linje. Samme ejere kan desuden bestemme, at der på en venteliste kun kan optages personer, der er fyldt 16 år, eller personer med bopæl i den kommune eller indenfor en gruppe af kommuner, hvori det kolonihaveområde, som ventelisten angår, er beliggende.

Stk. 4. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan opkræve gebyr for administration af ventelister.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ventelister.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 8 b i lov om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2014 og finder alene anvendelse for lejekontrakter indgået efter denne dato.

Stk. 3. For at opfylde kravene i § 8 b, stk. 1 og 2, i lov om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål udnytte adgange til opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., som måtte være hjemlet i lejekontrakter med lejere af enkelte eller flere havelodder indgået før den 1. juli 2014.

Bemærkninger til lovforslaget






Almindelige bemærkninger





Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1.
Udlejning af arealer til kolonihaveformål til en pris der er lavere end markedsprisen


2.1.1.
Gældende ret


2.1.2.
Udredningsarbejde


2.1.3
Forslagets indhold

2.2.
Ventelister


2.2.1.
Gældende ret


2.2.2.
Forslagets indhold

2.3.
Ændring af ikke-varige kolonihaveområder til varige


2.3.1.
Gældende ret


2.3.2.
Forslagets indhold
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
De økonomiske og administrative konsekvenser for haveforeninger og forbund m.v.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning

I maj 2009 udtalte Statsforvaltningen Hovedstaden i en konkret sag om Københavns Kommunes fornyelse af aftaler om udlejning af kolonihavearealer, at kommunen ikke har mulighed for at udleje arealer til kolonihaveformål til en pris, der er lavere end markedsprisen. Dette medførte en debat om kolonihavernes fortsatte tilgængelighed for alle dele af befolkningen.

På den baggrund igangsatte miljøministeren i januar 2012 et udredningsarbejde om udlejningspriser for arealer til kolonihaveformål, som skulle tilvejebringe viden om behov, muligheder og udfordringer i forhold til at ændre reguleringen på området. I udredningsarbejdet, som blev forestået af Naturstyrelsen, deltog DSB Ejendomme, Kolonihaveforbundet for Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, NaturErhvervstyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Arbejdsgruppen indstillede i en rapport afgivet i juli 2012, at der indføres en bestemmelse i kolonihaveloven, som giver kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål mulighed for at udleje disse til markedsprisen eller til en pris, der er lavere end markedsprisen og samtidig giver statslige myndigheder en udtrykkelig hjemmel hertil.

Med dette forslag foreslås en sådan bestemmelse indført med det formål at bidrage til at fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.

Desuden følges arbejdsgruppens anbefaling om samtidig at pålægge statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål at sikre, at de enkelte havelodder derpå udlejes efter en offentligt tilgængelig venteliste.

Uden forbindelse med udredningsarbejdet foreslås det samtidig, at der i loven åbnes mulighed for, at kolonihaveområder, som blev indmeldt som »ikke-varige« i forbindelse med kolonihavelovens gennemførsel i 2001, og derfor ikke nyder beskyttelse mod nedlæggelse, kan indmeldes som »varige« af ejeren af området. Dermed vil områderne få den beskyttelse mod nedlæggelse, som loven giver varige kolonihaveområder.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Udlejning af arealer til kolonihaveformål til en pris der er lavere end markedsprisen

2.1.1. Gældende ret

På baggrund af flere sager om nedlæggelse af gamle velfungerende kolonihaver blev kolonihaveloven vedtaget i 2001 med henblik på at sikre, at kolonihaveområder fortsat kunne være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden, jf. lovens § 1.

Kolonihaveloven definerer, hvad der forstås ved et kolonihaveområde og fastsætter, henset til ovennævnte formål, hvornår kolonihaveområder er »varige«, i hvilke tilfælde sådanne varige områder undtagelsesvist kan nedlægges og på hvilke vilkår.

Kolonihaveloven indeholder ikke bestemmelser om fastsættelsen af lejen for arealer til kolonihaveformål. Der findes ikke bestemmelser herom i anden lovgivning.

I forhold til kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål betyder det, at fastsættelsen af areallejen reguleres af kommunalfuldmagtsreglerne.

I maj 2009 udtalte Statsforvaltningen Hovedstaden i en konkret sag om Københavns Kommunes fornyelse af aftaler om udlejning af kolonihavearealer, at kommunen ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne havde mulighed for at udleje kolonihavearealer til en pris, der var lavere end markedsprisen. Statsforvaltningen lagde i vurderingen bl.a. vægt på, at en sådan udlejning af kolonihavearealer ville udgøre en støtte til enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Udtalelsen er tilgængelig på statsforvaltningernes hjemmeside: http://statsforvaltning.dk.

Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte ved samme lejlighed, at en kommune heller ikke kan udleje arealer til kolonihaveformål til en pris, der er højere end markedsprisen, da dette vil være i strid med forbuddet mod, at kommuner påtager sig opgaver, der udelukkende eller overvejende har til formål at sikre kommunen en profit eller fortjeneste og med forbuddet mod, at kommuner driver handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.

Statsforvaltningen har ikke udtalt sig nærmere om, hvordan markedsprisen skal eller kan fastsættes.

I forhold til andre offentlige og halvoffentlige ejere af arealer til kolonihaveformål, herunder statslige ejere, betyder det forhold, at fastsættelsen af areallejen ikke er reguleret i kolonihaveloven, at fastsættelsen beror på de regler og grundsætninger, der måtte gælde for den pågældende institution.

NaturErhvervstyrelsen, som er den primære statslige udlejer af arealer til kolonihaveformål, udlejer i dag disse til en pris, som er fastsat ud fra det overordnede hensyn, at det på den ene side skal være muligt for alle befolkningsgrupper at betale lejen for en kolonihave, og at staten på den anden side skal have en fornuftig forrentning af den investerede kapital. Dette sker under henvisning til Budgetvejledningens regler sammenholdt med hensynene bag kolonihaveloven.

I forhold til private ejere af arealer til kolonihaveformål betyder det forhold, at fastsættelsen af areallejen ikke er reguleret i kolonihaveloven, at areallejen som udgangspunkt kan fastsættes frit efter forhandling mellem lejer og udlejer, idet hverken lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010, eller lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december 2010, finder anvendelse på forholdet, da der alene er tale om udlejning af jord.

2.1.2. Udredningsarbejde

Arbejdsgruppen beskrevet i afsnit 1 afgav, som nævnt, rapport i juli 2012. Rapporten er tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk. I rapporten opstiller arbejdsgruppen tre løsningsmodeller: Løsningsmodel 1, hvorefter der udarbejdes nærmere principper for fastlæggelsen af markedsprisen, løsningsmodel 2, hvorefter der indføres en bestemmelse i kolonihaveloven, som giver statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål udtrykkelig hjemmel til at udleje disse til markedsprisen eller til en pris, der er lavere end markedsprisen, og løsningsmodel 3, hvorefter der indføres en bestemmelse i kolonihaveloven, som fastsætter en maksimal årlig leje pr. m2 for statsligt og kommunalt ejede arealer.

Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der arbejdes videre med løsningsmodel 2, da denne model sikrer statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål det nødvendige råderum til at inddrage både hensyn til omkostningerne forbundet med ejerskabet til jorden og sociale hensyn, som ejerne måtte have mulighed for og ønske om at inddrage i forbindelse med udlejen i forhold til de konkrete omstændigheder i kommunen eller den relevante statslige myndighed. I forhold til model 3 understreger model 2 således det lokale kommunale selvstyres betydning og anerkender, at der ved prisfastsættelsen skal tages hensyn til specifikke lokale forhold som f.eks. aftalte kontraktforhold, ordensregler, geografiske forhold, belysning af veje og stier, vedligeholdelsesaftaler, toiletforhold, kloakforhold m.v. Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at det ud fra en omkostningsbetragtning kan have betydning for især ejere af et større antal arealer, at disse vil kunne udlejes på samme betingelser og ikke skal vurderes enkeltvist som efter model 1.

2.1.3. Forslagets indhold

Med forslaget indføres en bestemmelse i kolonihaveloven, som giver mulighed for at udleje arealer til kolonihaveformål til en pris, der er lavere end markedsprisen.

Dette vil fjerne en væsentlig barriere for især de kommunale ejere, som i dag kun kan udleje deres kolonihavearealer til markedsprisen, i forhold til at kunne sikre den mest optimale balance mellem omkostninger forbundet med ejerskabet af jorden og adgangen for så mange borgere som muligt til kolonihaveområderne under hensyn til de konkrete lokale forhold og ønsker.

Forslaget vil samtidig give de statslige ejere en udtrykkelig hjemmel til at udleje deres kolonihavearealer til en pris, der er lavere end markedsprisen.

Forslaget vil derimod ikke have betydning for ejere, herunder helt private ejere, som allerede i dag kan udleje til en pris, der er lavere end markedsprisen.

Forslaget vil således bidrage til at fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.

Som det også bemærkes af arbejdsgruppen, vil forslaget ikke garantere, at alle kolonihaveområder vil blive udlejet til en pris, der er lavere end markedsprisen. Dog vil markedsprisen i flere dele af landet naturligt være så relativt beskeden, at der desuagtet vil være tale om et økonomisk realistisk fritidstilbud, jf. eksemplerne i rapportens afsnit 4. Herudover vil en løsning, hvorefter der ved lov fastsættes en maksimal årlig leje pr. m2 for statsligt og kommunalt ejede arealer, ikke tage hensyn til specifikke lokale forhold og derved kraftigt gribe ind i forholdet mellem lejer og udlejer. Endvidere vil en sådan løsning kunne mindske incitamentet til oprettelse af nye kolonihaveområder, hvilket vil have en negativ effekt på adgangen til områderne.

Forslaget kan give anledning til at overveje, om det er hensigtsmæssigt, at kommunerne kan beslutte at tilgodese særlige indkomstgrupper. Der er imidlertid ikke tale om, at kommunerne med lovændringen kan tilgodese en bestemt indkomstgruppe, men at kommunerne kan tage hensyn til, at alle indkomstgrupper skal have mulighed for at erhverve en kolonihave. Forslaget hjemler således f.eks. ikke, at kommunerne kan forbeholde enkelte eller flere kolonihaveområder særlige befolknings- eller indkomstgrupper. Tværtimod betyder forslagets krav om, at bl.a. kommunale ejere skal sikre, at de enkelte havelodder udlejes efter en venteliste, som enhver som udgangspunkt skal kunne optages på, at kredsen af berettigede ikke vil kunne begrænses til særlige indkomstgrupper m.v. Desuden er forslaget i overensstemmelse med de eksisterende hensyn bag kolonihaveloven, idet formålet med loven blandt andet er at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden, hvilket tilsiger, at der skal være tale om et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.

2.2. Ventelister

2.2.1. Gældende ret

Kolonihaveloven indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af ventelister ved udlejning af havelodder.

Et sådant krav kan indføres på privat- og foreningsretligt grundlag af både ejerne af arealerne via lejekontrakterne og af de haveforbund og haveforeninger, der lejer arealerne med henblik på videreudlejning af de enkelte havelodder via lejekontrakterne eller foreningsvedtægtsbestemmelser.

Af landets ca. 62.000 kolonihaver skønnes omtrent 9.000 kolonihaver beliggende i Københavns og Århus Kommune at være omfattet af krav om udlejning efter en venteliste.

2.2.2. Forslagets indhold

Arbejdsgruppen, som beskrevet i afsnit 1 og 2.1.2. , anbefaler i den nævnte rapport, at der indføres en bestemmelse i kolonihaveloven for statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, som skal sikre, at udlejning af kolonihavelodder sker i henhold til offentligt tilgængelige ventelister.

Med forslaget indføres på denne baggrund en bestemmelse i kolonihaveloven, som pålægger statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål at sikre, at de enkelte havelodder på disse arealer udlejes efter en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på. Dette gælder både, hvor ejeren selv udlejer de enkelte havelodder, og hvor ejeren udlejer hele kolonihaveområder, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller en haveforening, med henblik på videreudlejning af de enkelte havelodder. I det sidste tilfælde skal ejeren sikre, at der føres og anvendes en venteliste ved at stille krav herom i lejekontrakten med Kolonihaveforbundet eller haveforeningen. Forslaget indeholder en række undtagelser, som bl.a. muliggør, at ejeren af arealet kan tillade overdragelse til visse familiemedlemmer m.v.

Dette skal sikre større gennemsigtighed og lige adgang for alle til kolonihaverne og samtidig modvirke, at der betales »penge under bordet« i forbindelse med overdragelse af bygninger opført på kolonihavelodder, som er underlagt værdiansættelsesregler. Dermed understøttes forslagets overordnede formål om at fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.

Forslaget fastsætter som udgangspunkt ikke nærmere regler for ventelisteordningens udformning, og sådanne vil derfor kunne fastsættes af ejeren eller overlades af ejeren til f.eks. Kolonihaveforbundet eller den haveforening, som lejer arealet. Dog gives miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ventelister, såfremt der vurderes at være behov derfor.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2014 af hensyn til ejernes forberedelse af indførslen af kravene i lejekontrakterne. Ejerne kan dog allerede i dag frivilligt selv føre og anvende offentligt tilgængelige ventelister eller indføre krav herom i nye lejekontrakter med f.eks. haveforeninger.

Af hensyn til kolonihaveforeningernes og kolonihavehusejernes berettigede forventninger i henhold til de eksisterende lejekontrakter gælder kravet om ventelister kun for lejekontrakter indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. Ejeren skal dog udnytte de muligheder en eksisterende lejekontrakt måtte åbne for opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v. Hvor f.eks. en kontrakt mellem en kommune og en haveforening ikke åbner sådanne muligheder og er uopsigelig i en længere periode, vil kommunen først kunne pålægge haveforeningen at anvende en venteliste efter en tilsvarende lang periode, medmindre parterne frivilligt aftaler at indføre kravet i kontrakten.

Miljøministeriet udarbejder vejledningsmateriale om bestemmelsen, efter at miljøministeren evt. har fastsat nærmere regler efter bestemmelsens stk. 5.

2.3. Ændring af ikke-varige kolonihaveområder til varige

2.3.1. Gældende ret

Ved kolonihavelovens gennemførsel i 2001 fik alle dengang eksisterende og fremtidige kolonihaveområder status som såkaldte »varige« kolonihaveområder med undtagelse af de eksisterende områder, som ejerne af disse områder inden den 1. november 2001 indmeldte til Miljøministeriet som »ikke-varige«.

For varige kolonihaveområder gælder, at de kun kan nedlægges med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse kan kun gives, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet, og hvis der tilvejebringes et erstatningsareal, jf. kolonihavelovens § 4.

Loven giver ikke mulighed for, at et kolonihaveområde, som i 2001 blev gyldigt indmeldt som ikke-varigt, efterfølgende kan få status som varigt, selvom ejeren måtte ønske det.

Der er ca. 8.500 ikke-varige kolonihaver fordelt på ca. 200 kolonihaveområder ud af i alt ca. 62.000 kolonihaver fordelt på ca. 1.000 kolonihaveområder.

2.3.2. Forslagets indhold

Lovens formål tilsiger, at så mange kolonihaveområder som muligt beskyttes mod nedlæggelse ved at få status som varige. Henset hertil blev det i forbindelse med en lovovervågning af loven i 2004 påpeget af Friluftsrådet »at det er en mangel ved loven, at kolonihaver, som er indmeldt som ikke-varige før 1. november 2001, ikke efterfølgende kan erklæres varige af ejeren«.Kolonihaveforbundet udtalte ved samme lejlighed, »at det må være en lovteknisk fejl, at loven ikke åbner adgang for, at de eksisterende ikke-varige kolonihaver kan få status som varige«.

Miljøministeriet vurderede på tidspunktet for lovovervågningen, at den manglende mulighed for at skifte status ikke på daværende tidspunkt syntes at udgøre et problem, som nødvendiggjorde, at loven blev ændret.

I og med at loven nu ændres for bl.a. at give mulighed for at udleje arealer til kolonihaveformål til en pris, der er lavere end markedsprisen, foreslås det, at der samtidig indføres en bestemmelse, hvorefter ejeren af et ikke-varigt kolonihaveområde får mulighed for at ændre dettes status til varigt ved at meddele Miljøministeriet, at området skal være varigt. Området vil herefter have status som varigt efter loven og dermed være omfattet af den beskyttelse mod nedlæggelse, som loven giver varige kolonihaveområder.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører ingen pligt for statslige eller kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål til at udleje disse til en pris, der er lavere end markedsprisen, til at indmelde ikke-varige områder som varige, eller til at genforhandle løbende kontrakter i de forbindelser. Disse dele af forslaget har derfor hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Forslaget om anvendelse af ventelister betyder, at de statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, der selv udlejer de enkelte havelodder på disse arealer, vil skulle føre, anvende og tilgængeliggøre en venteliste. Omkostningerne til administrationen forbundet hermed vil kunne dækkes gennem opkrævning af gebyr. De statslige og kommunale ejere, der udlejer via Kolonihaveforbundet eller en haveforening, vil kunne pålægge Kolonihaveforbundet eller haveforeningen at administrere ventelisteordningen, og forslaget vil derfor ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for dem.

Regionerne ejer ingen arealer til kolonihaveformål og berøres derfor ikke af forslaget.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget betyder, at borgere, som ønsker en kolonihave på statsligt eller kommunalt ejede arealer, vil skulle lade sig optage på en venteliste – eventuelt mod et gebyr herfor.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. De økonomiske og administrative konsekvenser for haveforeninger og forbund m.v.

Forslaget betyder, at de enkelte haveforeninger og forbund af haveforeninger, som lejer offentligt ejede arealer til kolonihaveformål, i deres lejekontrakt vil kunne blive pålagt at føre, anvende og tilgængeliggøre en venteliste i forbindelse med udlejning af de enkelte havelodder. Det vil kunne aftales med ejeren af arealet, at denne f.eks. fører og tilgængeliggør ventelisten. De enkelte haveforeninger og forbund kan opkræve gebyr for administration af en venteliste uden hjemmel, medmindre andet er fastsat af ejeren af arealet i lejekontrakten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos:

3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokaterne Foldschack & Forchhammer, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, BL – Danmarks almene Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Revisorer, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, Datatilsynet, DCA – Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KORA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DSB Ejendomme, DSB Ejendomsudvikling A/S, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af Byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Centerplanlægning, ICP A/S, Kolonihaveforbundet for Danmark, Kolonihavernes Fællesrepræsentation, Kommunalteknisk Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, LO Faglige Seniorer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Natur- og Miljøklagenævnet, Mejeriforeningen, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Odense Havn, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh, Københavns Universitet, Praktiserende Landinspektørers Forening, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, RUC – Roskilde Universitetcenter, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), SKI – Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, Syddansk Universitet, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Trolle Advokatfirma, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, Vordingborg Køkkenet, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Aalborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.




10. Sammenfattende skema




Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, som ønsker en offentligt ejet kolonihave, vil skulle lade sig optage på en venteliste
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget kan kolonihaveområder, som blev indmeldt som ikke-varige i forbindelse med kolonihavelovens gennemførsel i 2001, indmeldes som varige af ejerne af områderne. For at opnå dette, skal ejeren af et ikke-varigt kolonihaveområde meddele Miljøministeriet, at området skal være et varigt kolonihaveområde. Området vil herefter have status som varigt efter loven og være omfattet af de bestemmelser i loven, der gælder for varige kolonihaveområder.

Hvis intet andet er angivet i meddelelsen om, at et ikke-varigt kolonihaveområde skal være varigt, vil kolonihaveområdet have status som varigt fra og med datoen for modtagelsen af meddelelsen i Miljøministeriet.

Meddelelsen er bindende for ejeren, og eventuelle fremtidige ejere, fra og med datoen for modtagelsen af meddelelsen i Miljøministeriet.

Forslaget omfatter såvel private som kommunale og statslige myndigheder, organisationer og selvstændige offentlige virksomheder m.fl.

Da det ikke var muligt for statslige myndigheder at indmelde deres kolonihaveområder som ikke-varige ved lovens gennemførsel, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2, vil forslaget ikke have betydning for disse myndigheder i praksis. Statsligt ejede kolonihaveområder, der blev undtaget fra varig status som følge af, at der af sikkerhedsgrunde var eller blev fastsat særlige adgangs- og benyttelsesindskrænkninger, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2, vil ikke kunne indmeldes som varige efter forslaget.

Det kræves ikke, at det er den samme ejer, som ved lovens gennemførsel i 2001 meddelte, at et kolonihaveområde ikke skulle være varigt, som meddeler, at området skal være varigt efter forslaget.

I kolonihaveområder, hvor kolonisterne selv ejer de enkelte havelodder, vil hver enkelt ejer kunne melde sit havelod ind som varigt. Indmeldelse vil i den situation også kunne forestås af en grundejerforening som repræsentant for ejerne, hvis foreningen er bemyndiget dertil. Forslaget berører ikke private aftaler på området, f.eks. beslutninger som måtte være truffet af grundejerforeninger om, at det ikke skal være muligt for de enkelte ejere separat at indmelde deres havelodder som varige.

Hvor jorden er ejet på andelsbasis, betragtes andelsforeningen som ejeren med ret til at indmelde området som varigt.

Forslaget giver ikke mulighed for, at et varigt kolonihaveområde kan få status som ikke-varigt.

Til nr. 2

Ad § 8 a

Med forslaget får ejere af arealer til kolonihaveformål udtrykkelig hjemmel i loven til at udleje disse arealer til en pris, der er lavere end markedsprisen.

Forslaget omfatter såvel private som kommunale og statslige myndigheder, organisationer og selvstændige offentlige virksomheder m.v. For så vidt angår ejere, som allerede i dag kan udleje de omhandlede arealer til en pris, der er lavere end markedsprisen, vil forslaget ikke have konsekvenser.

Formuleringen »arealer til kolonihaveformål« omfatter alle arealer, hvorpå der er kolonihaveområder som defineret i lovens § 2. Både varige og ikke-varige kolonihaveområder er således omfattet af forslaget.

Den leje, som forslaget angår, er den »rene« leje (eksklusive ejendomsskatter, forbrugsafgifter, driftsomkostninger, omkostninger til byggemodning og kloakering m.v.)

Ved markedsprisen forstås den pris, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer ville aftale for det pågældende lejeforhold. Forslaget regulerer i øvrigt ikke, hvilke principper der skal eller kan anvendes ved fastlæggelsen af markedsprisen for udlejning af arealer til kolonihaveformål.

Ved fastsættelsen af en konkret pris, der er lavere end markedsprisen, vil offentlige ejere bl.a. kunne lægge vægt på hensynet til at fastholde kolonihaveområderne som et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen.

For offentlige ejere vil fastsættelsen af en konkret pris, der er lavere end markedsprisen, fortsat være underlagt sådanne almindelige krav om saglighed, lighed, forbud mod diskrimination m.v., som måtte gælde for den konkrete ejer.

En offentlig ejer af flere arealer til kolonihaveformål eller af flere havelodder på sådanne vil kunne udleje nogle af disse til markedsprisen, og andre af disse til en pris, der er lavere end markedsprisen, hvis udvælgelsen af de arealer eller havelodder, der udlejes til en pris, der er lavere end markedsprisen, kan begrundes sagligt. Det vil som udgangspunkt være sagligt, under hensyn til de administrative besparelser herved, at en ejer vælger at udleje samtlige sine arealer eller havelodder til den samme pris, selvom det måtte betyde, at forholdet mellem de enkelte arealers eller havelodders pris og markedspris, vil være forskellig.

Forslaget regulerer ikke, hvorvidt og i hvilket omfang eksisterende kontrakter om udleje af arealer til kolonihaveformål vil kunne kræves genforhandlet i anledning af lovændringen. Dette vil bero på den konkrete kontrakt og kontraktretlige regler i øvrigt. Kan der i et konkret tilfælde kræves genforhandling, medfører forslaget ikke, at en eventuelt aftalt markedspris nødvendigvis skal ændres, da forslaget alene giver mulighed for at udleje til en pris, der er lavere end markedsprisen.

Ad § 8 b

Forslaget pålægger statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, som selv udlejer de enkelte havelodder på disse arealer, at føre og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på. Dette indebærer, at disse ejere skal sikre, at der føres en sådan venteliste, at denne er offentligt tilgængelig, og at et havelod ved udlejning kun tilbydes personer, som er optaget på en sådan venteliste i prioriteret rækkefølge i forhold til tidspunktet for anmodning om optagelse på ventelisten.

Forslaget pålægger desuden de statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål, som udlejer flere havelodder samlet, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller til en haveforening, at stille krav i lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte havelodder føres og anvendes en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på. Ejeren skal i den situation således på samme måde sikre, at der føres en sådan venteliste, at denne er offentligt tilgængelig, og at et havelod ved udlejning kun tilbydes personer, som er optaget på en sådan venteliste i prioriteret rækkefølge i forhold til tidspunktet for anmodning om optagelse på ventelisten. Dette skal sikres ved, at ejeren i lejekontrakten for arealet pålægger lejeren, f.eks. Kolonihaveforbundet, forbundets lejer eller en haveforening, disse pligter og sikrer deres opfyldelse. Ejeren kan også selv føre ventelisten, f.eks. i situationer hvor ejeren ønsker, at ventelisten skal dække flere kolonihaveområder, eller selv gøre ventelisten offentligt tilgængelig, f.eks. i situationer, hvor haveforeningen ikke har en hjemmeside til rådighed.

Pligten til at føre og anvende en venteliste udelukker ikke, at et tilbud om et havelod betinges af accept af sædvanlige vilkår for lejeforholdet m.v., herunder f.eks. medlemskab af en haveforening eller et forbund af haveforeninger og køb af bebyggelsen opført på haveloddet til en pris fastsat af ejeren af bebyggelsen eller et eventuelt vurderingsudvalg m.v. Blot skal haveloddet tilbydes på samme vilkår til personerne på ventelisten i prioriteret rækkefølge.

Forslaget medfører ikke en pligt for de omfattede ejere til at føre og anvende en venteliste ved udlejning af flere havelodder samlet. Skal f.eks. en kommune udleje et helt kolonihaveområde til en haveforening, skal kommunen ikke i den forbindelse anvende en venteliste over haveforeninger.

Ved »statslige ejere« forstås statslige myndigheder som defineret i bemærkningerne til lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. herunder Fødevareministeriet (nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri), Banestyrelsen (nu Banedanmark), Miljø- og Energiministeriet (nu Miljøministeriet) og Forsvarsministeriet, men ikke DSB (nu DSB Ejendomme).

»Arealer til kolonihaveformål« omfatter alle arealer, hvorpå der er kolonihaveområder som defineret i lovens § 2. Både varige og ikke-varige kolonihaveområder er således omfattet af forslaget.

Kravet om, at ventelisterne skal være offentligt tilgængelige, medfører, at det vil være en betingelse for at blive optaget på en venteliste, at personen, som ønsker optagelse, er indforstået med, at dennes navn offentliggøres. Det kræves ikke efter forslaget, at andre personoplysninger end navn offentliggøres for at opfylde kravet om offentlig tilgængelighed.

At »enhver« skal kunne optages på ventelisten indebærer bl.a., at kredsen af berettigede personer f.eks. ikke kan begrænses til personer med tilknytning til kolonihaveområdets eksisterende brugere eller til særlige befolknings- eller indkomstgrupper.

Forslagets stk. 3 giver de statslige og kommunale ejere mulighed for at gøre en række undtagelser til kravet om anvendelse af ventelister, som enhver skal kunne optages på. Dette gælder både, hvor ejeren selv udlejer de enkelte havelodder, og hvor ejeren udlejer hele kolonihaveområder, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller en haveforening. I det sidste tilfælde kan ejeren indføre i lejekontrakten, at kravet om anvendelse af en venteliste m.v. ikke skal gælde i de angivne tilfælde.

I forhold til kravet om anvendelse af en venteliste kan ejeren bestemme, at følgende undtagelser skal gælde:

For det første kan ejeren bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning til den person, som senest har lejet haveloddet.

For det andet kan ejeren bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved udlejning til visse familiemedlemmer til den person, som senest har lejet haveloddet. Omfattet er slægtninge i ret op- og nedstigende linje, herunder børn, børnebørn og forældre, ægtefællen, den registrerede partner og ægtefællens eller den registrerede partners slægtninge i ret op- og nedstigende linje, herunder f.eks. ægtefællens særbørn. Dette gælder både ved udlejning som følge af kontraktudløb og opsigelse m.v., herunder som følge af lejerens død.

I forhold til kravet om at enhver skal kunne optages på en venteliste, kan ejeren bestemme, at følgende undtagelser skal gælde:

For det første kan ejeren bestemme, at alene personer, der er fyldt 16 år, kan optages på en venteliste. Formålet er at give mulighed for at sikre, at kun personer, som med rimelig sandsynlighed selv har truffet beslutning om at ville leje en kolonihave, og selv vil kunne passe denne, kan optages på en venteliste.

For det andet kan ejeren bestemme, at alene personer med bopæl i den kommune eller indenfor en gruppe af kommuner, hvori et kolonihaveområde er beliggende, kan optages på venteliste til dette. Formålet er at give særligt de kommunale ejere mulighed for at forbeholde kommunens kolonihaver kommunens egne borgere. En ejer vil også kunne bestemme, at alene personer med bopæl indenfor en gruppe af kommuner, hvori et kolonihaveområde er beliggende, kan optages på venteliste til dette. Dette muliggør f.eks., at en hovedstadskommune kan forbeholde kommunens kolonihaver alle hovedstadsområdets borgere. Ejeren kan i begge tilfælde bestemme, at der alene skal være tale om en fortrinsret for de omfattede borgere.

Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan opkræve gebyr for administration af ventelister. Dette gælder, både hvor ejeren selv udlejer de enkelte havelodder og selv fører, anvender og tilgængeliggør en venteliste, og hvor udlejningen af de enkelte havelodder varetages af f.eks. Kolonihaveforbundet eller en haveforening, men ejeren selv fører og / eller tilgængeliggør en venteliste. De samlede gebyrindtægter må ikke overstige omkostningerne for ejeren forbundet med administrationen af ventelisten. Der vil både kunne opkræves gebyr i forbindelse med optagelse på en venteliste og løbende derefter, f.eks. årligt. Kolonihaveforbundet og de enkelte haveforeninger kan opkræve lignende gebyrer uden hjemmel, medmindre andet er fastsat af ejeren af arealet i lejekontrakten.

Forslaget fastsætter som udgangspunkt ikke nærmere regler for ventelisteordningens udformning, og sådanne vil derfor kunne fastsættes af arealejeren eller overlades af ejeren til f.eks. Kolonihaveforbundet eller den haveforening, som lejer arealet. Ejeren eller haveforeningen m.fl. vil herefter f.eks. kunne bestemme, om en venteliste skal dække flere kolonihaveområder, hvilken nærmere procedure der skal følges ved fremsættelse af tilbud om leje, om ventelistens længde skal være begrænset til et rimeligt antal personer i forhold til f.eks. antallet af havelodder og udskiftningskvotienten, om opskrivning alene skal være muligt indenfor begrænsede tidsrum, m.v. Forslaget giver dog miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ventelister, såfremt der vurderes at være behov derfor.

Miljøministeriet udarbejder vejledningsmateriale om bestemmelsen, efter at miljøministeren evt. har fastsat nærmere regler efter bestemmelsens stk. 5.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 8 b, som affattet ved § 1, nr. 2, foreslås dog først at træde i kraft den 1. juli 2014 af hensyn til ejernes forberedelse af indførslen af kravene i lejekontrakterne. Ejerne kan dog allerede i dag frivilligt selv føre og anvende offentligt tilgængelige ventelister eller indføre krav herom i nye lejekontrakter med f.eks. haveforeninger.

Af hensyn til kolonihaveforeningernes og kolonihavehusejernes berettigede forventninger i henhold til de eksisterende lejekontrakter, gælder kravet om ventelister i § 8 b kun for lejekontrakter indgået efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2014.

Ejeren skal dog med henblik på at opfylde kravet udnytte adgange til opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., som måtte være hjemlet i eksisterende lejekontrakter.

I tilfælde hvor ejeren selv forestår udlejningen af de enkelte havelodder, betyder det, at havelodder, for hvilke lejekontrakten blev indgået før bestemmelsens ikrafttræden, og hvor lejeren ifølge lejekontrakten har ret til at bestemme, hvem haveloddet skal udlejes til ved lejemålets ophør, ikke skal udlejes efter en venteliste, når lejemålet ophører efter bestemmelsen ikrafttræden. Hvis en sådan eksisterende lejekontrakt åbner mulighed for opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., skal ejeren dog udnytte disse muligheder og fjerne lejerens ret til at bestemme, hvem haveloddet skal udlejes til ved lejemålets ophør. En opsigelse eller ændring i den forbindelse må dog ikke medføre forringelser for lejeren i øvrigt i forhold til lejerens vilkår efter den eksisterende kontrakt. Ejeren og lejeren vil desuden frivilligt kunne aftale at fjerne en eventuel ret fra en eksisterende lejekontrakt, som ellers ikke åbner mulighed for det.

I tilfælde hvor ejeren udlejer flere havelodder samlet, f.eks. til Kolonihaveforbundet eller en haveforening, betyder det, at ejeren som udgangspunkt kun skal stille krav om ventelister i lejekontrakter, der indgås efter bestemmelsens ikrafttræden f.eks. i forbindelse med en eksisterende lejekontrakts udløb eller ved udlejning af helt nye haveområder. Hvis en eksisterende lejekontrakt åbner mulighed for opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., skal ejeren dog udnytte disse muligheder og indføre kravet om ventelister i den eksisterende kontrakt eller i den kontrakt, der indgås som følge af en opsigelse. Parterne til en lejekontrakt vil desuden frivilligt kunne aftale at indføre kravet i en eksisterende lejekontrakt, som ellers ikke åbner mulighed for det.

De enkelte haveforeninger og forbund vil altid selv kunne beslutte at føre og anvende offentligt tilgængelige ventelister, medmindre andet fremgår af lejekontrakten.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret




Gældende formulering

Lovforslaget





I lov om kolonihaver, jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret ved § 26 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 21 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:





§ 1



§ 3. Varige kolonihaveområder er

1. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kolonihaveområde,«:
1)
kolonihaveområder, der er taget i brug inden 1. november 2001, medmindre ejeren af et område senest den nævnte dato skriftligt har meddelt Miljøministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde,

»og ejeren ikke herefter skriftligt har meddelt Miljøministeriet, at området skal være et varigt kolonihaveområde,«
2)
- - -




2. Efter kap. 5 indsættes:





»Kapitel 5 a





Udlejning af arealer til kolonihaveformål





§ 8 a. Udlejning af arealer til kolonihaveformål kan ske til en pris, der er lavere end markedsprisen.





§ 8 b. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved udlejning af de enkelte havelodder herpå føre og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.


Stk. 2. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved samlet udlejning af flere havelodder herpå stille krav i lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte havelodder føres og anvendes en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.


Stk. 3. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning af et havelod til den person, som senest har lejet dette, og ved udlejning til denne persons slægtninge i ret op- og nedstigende linje, ægtefælle, registrerede partner eller sidstnævnte personers slægtninge i ret op- og nedstigende linje. Samme ejere kan desuden bestemme, at der på en venteliste kun kan optages personer, der er fyldt 16 år, eller personer med bopæl i den kommune eller indenfor en gruppe af kommuner, hvori det kolonihaveområde, som ventelisten angår, er beliggende.


Stk. 4. Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan opkræve gebyr for administration af ventelister.


Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ventelister.«





§ 2





Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.


Stk. 2. § 8 b i lov om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2014 og finder alene anvendelse for lejekontrakter indgået efter denne dato.


Stk. 3. For at opfylde kravene i § 8 b, stk. 1 og 2, i lov om kolonihaver, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål udnytte adgange til opsigelse eller ændring af lejevilkår m.v., som måtte være hjemlet i lejekontrakter med lejere af enkelte eller flere havelodder indgået før den 1. juli 2014.







Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 14:26

Hej Mikail
Nej desværre. Vi har 23 på venteliste og nyopskriver ikke før vi er nede på 8, hvilken kan tage nogle år da vi kun har 34 haver

...
16.08 | 14:23

Hej Resat
Nej desværre - vi er 23 på venteliste og nyopskriver ikke før vi er nede på 8. Det kan tage mange år - vi har kun 34 haver

...
21.06 | 13:45

Hej hvor kan jeg skrive mig på venteliste eftersom jeg er interesseret i en have

...
12.06 | 17:11

Kan jeg komme på jeres venteliste?
Mvh.
Resat Akaltun
Ragnhildgade 56,1, tv
2100 Kbh Ø

...
Du kan lide denne side