Flag og flagregler

 

Alt om flag og flagstænger

Fra ravnefane til Dannebrog

  • Dannebrog, som vi kender det, er ikke Danmarks ældste flag.
  • Ravnefanen er nemlig det ældst kendte danske flag.
  • Ravnefanen var en rød dug med Odins ravn broderet i sort.
    • Den var vikingernes samlingsmærke.
    • Den var et krigs-symbol.
    • Den blev kaldt for Danebroge – Danernes mærke.
    • Skrives nu ”Dannebrog”.
  • Ravnen veg for det hvide kors, da Danmark blev kristent.
  • Siden ravnen veg for korset, har Dannebrog udviklet sig til flere typer flag.

Flagtyper

Dannebrog er et stutflag. Det er flaget, vi bruger til fest og i sorg. Der findes dog andre typer flag, som bruges i hverdagen, både af private og af staten. Her får du et overblik:

  • Nationalflaget: Det kaldes også for Stutflag, Koffardiflag eller Handelsflag.
    • Rødt flag med hvidt kors uden split.
    • Flagets kors er afgørende for flagets størrelse:
      • Kvadraterne (stangfelterne) tættest på stangen skal være 3 gange korsets bredde på alle 4 sider.
      • Rektanglerne længst væk fra stangen skal have langsider, som er 1,5 gang stangfelternes mål.
      • Flag, som bruges i hårdt vejr, tillægges 3/4 korsbredde i totallængden til ombøjning og ny søm, når flaget flosses.
    • Flaget skal være i godt størrelsesforhold til flagstangen:
      • Stort flag: En højde på 1/5 af flagstangens højde.
      • Mellemstort flag: En højde på 1/8 af flagstangens højde.
      • Stormflag: En højde på 1/10 af flagstangens højde.
  • Splitflaget: kaldes også for Statsflag eller Garnisonsflag. Det anvendes af Kongehuset og statens civile og militære myndigheder.
    • Rødt flag med hvidt kors og split.
    • Størrelsesforhold for et splitflag:
      • Korsets bredde er 1/7 af hele flagets bredde.
      • Kvadraternes (stangfelternes) sider er 3/7 af flagets bredde.
      • Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider.
      • Splitterne er 1,5 gang længden af de yderste firkanter.
  • Vimplen: Den bruges, når der ikke skal flages, så flagstangen ikke står alene og tom.
    • Den skal ikke hejses ned efter solnedgang.
    • Den skal være så lang, at den kan nå halvt ned på flagstangen.
    • Den viser vindretningen.

BEMÆRK: En vimpel med et split kaldes også for en Stander. Den må kun bruges af krigsskibe.

  • Dannebrogstanderen: Den er en bredere version af vimplen (kaldes også Stander, men har ikke split).
    • Den bruges, hvis vimplen er for lang, eller du vil have mere fylde på flagstangen.
      • Har en bredde på 50 cm og en længde, som er 1/3 af flagstangens højde.
    • Hejses og nedhales efter flagreglerne.
    • Er velegnet til store flagstænger, eller hvor træer og huse er placeret for tæt på flagstangen.
  • Orlogsflaget: Det er et splitflag og bruges kun på Søværnets skibe.
    • Har en mørkere rød farve end Dannebrog (kraprød).
  • Yachtflaget: Det må bruges af dæksbåde, som udelukkende er beregnet til lystfart.
    • Siden 2005 må det bruges af sejlsportsklubber på land.
    • Et yachtflag er det danske orlogsflag med bogstaverne Y.F. i guld i øverste firkant nærmest stangen.
  • Stormflaget: Det bruges, når der er stærk blæst.
    • Proportionerne er som stutflagets.
    • Har dog et standerlig på kun 1/10 af flagstangens højde.

HUSK: Når vinden støder med mere end 24m/sek., skal du nedhejse dit flag, fordi det er stormstyrke.

Flagmaterialer

Flag er som regel lavet af polyester, en blanding af nylon og uld eller af ren uld.

Fordelene ved flag, lavet af polyester eller en blanding af nylon og uld, er:

  • Flaget er meget slidstærkt.
  • Det er modstandsdygtigt over for sollys.
  • Det kan vaskes ved lave temperaturer.
  • Det tørrer hurtigt.

Flag lavet af uld har følgende fordele:

  • Flaget er meget slidstærkt.
  • Det kan strække sig i vinden, men finder selv tilbage til sin form pga. uldens elasticitet.
  • Det modstår smuds, fordi ulden danner kun lidt statisk elektricitet.

Hvad koster et flag?

Prisen på et flag varierer meget. Den afhænger selvfølgelig af størrelsen og typen, du gerne vil have.

  • Det er muligt at købe et flag for mellem 75 - 4.000 kr.
  • Flag, som er lavet af uld, er dyrest.

Flagstænger

  • Flagstænger findes i alle højder, oftest mellem 5 - 18 meter.
  • Flagstænger produceres i træ eller glasfiber.
    • Nogle glasfiberflagstænger har vippebeslag.
  • Forskellen mellem de to typer ligger i vedligeholdelsen.
  • En flagstang er oftest hvid, men findes også i naturfarve.

Vedligeholdelse af din flagstang

Det er vigtigt, at flagstangen vedligeholdes. Du undgår at rive flaget itu eller forårsage ulykker, fordi linen måske er blevet svag, eller at flagstangen knækker.

  • Flagstangens knop skal efterses for revner eller brud.
  • Linegangen skal efterses.
  • Skruer og møtrikker skal efterspændes en gang årligt.
  • Bruger du flagstangen dagligt, skal line og flagklips udskiftes hvert 3. år.

Er din flagstang lavet af træ:

  • Skal du lakere din flagstang mindst hvert andet år.
    • Brug træbeskyttelse eller vandbaseret acrylmaling.
  • Skal du undersøge, om der er revner, råd eller svamp i flagstangen en gang årligt.
    • Vær særligt opmærksom omkring hullerne i flagstangen.

Er din flagstang lavet af glasfiber:

·  Skal du rense overfladen en gang årligt.

·  Skal du tjekke overfladen for revner eller brud.

HUSK: Læg din flagstang ned, når vindstyrken er 32 m/sek. eller mere, fordi det er orkanstyrke.

Hvad koster en flagstang?

Højden og materialet er afgørende for prisen. Den kan købes for under 500 kr. men der findes også flagstænger, som koster omkring 10.000 kr. Flagstænger med vippebeslag er blandt de dyreste.

Du skal også betale for ekstraudstyr til flagstangen:

  • Knop
  • Lineholder
  • Spændebeslag
  • Flagstangsvasker
  • Sokkel

Sammenhæng mellem hushøjde, længde på flagstang og flagtyper

Det kan være lidt forvirrende at finde en passende flagstang og et flag, der passer til. Tabellen her giver dig et godt overblik:

Husets højde i m

Flagstangens længde i m

Størrelse af stutflag i cm

Størrelse af vimpel i cm

Størrelse af stander i cm

Størrelse af stormflag i cm

3

5

112 x 150

250

200 x 50

56 x 75

4

6

133 x 175

300

200 x 50

5

7

152 x 200

350

250 x 50

76 x 100

6

8

170 x 225

400

300 x 50

7

9

189 x 250

450

350 x 50

94 x 125

7

10

208 x 275

500

350 x 50

8

11

227 x 300

550

400 x 50

113 x 150

9

12

246 x 325

600

400 x 50

10

13

265 x 350

650

450 x 50

133 x 175

11

14

284 x 375

700

500 x 50

11

15

303 x 400

750

500 x 50

152 x 200

12

16

320 x 425

800

600 x 50

13

17

340 x 450

850

600 x 50

170 x 225

14

18

358 x 275

900

600 x 50

Bemærk: På flagdage, hvor der er stærk blæst, er det bedst at bruge stormflag.

  • Dit områdes lokalplan angiver reglerne for, hvor du må placere flagstangen på din grund.
  • Du bør placere flagstangen, så du har plads til at lægge den ned, når du skal vedligeholde den.

Opsætning af flagstang

Inden du sætter flagstangen op, skal du vælge den rigtige sokkel og de passende beslag.

Sokkel og beslag

Sokkelen fungerer som flagstangens fundament. Din flagstang fastgøres til sokkelen med beslag.

·  Flagstangens længde afgør sokkelens størrelse.

·  Sokler kan være lavet af træ, beton eller granit.

·  Beslag og bolte, som fastholder flagstangen til sokkelen, kan være med spænder eller møtrikker.

·  En sokkel koster typisk mellem 500 - 1.500 kr.

·  Priserne for beslag og bolte varierer meget, men generelt skal du regne med mellem 200 – 850 kr.

HUSK: Er din flagstang lavet af glasfiber, skal du bruge spændebeslag, for du bør ikke bore huller i den.

Opsætningen

Selve opsætningen af sokkelen og monteringen af flagstangen tager lidt tid:

·  Sokkelen støbes ned i jorden.

  • Lad betonstøbningen, som holder sokkelen, hærde i 7 – 14 dage, før flagstangen rejses.

·  Fastgør boltene til enten flagstangen eller sokkelen.

·  Monter knop, line og lineholder på flagstangen.

·  Rejs flagstangen op.

  • En person, som kan være med til det, er en rigtig stor hjælp.

·  Spænd boltene skiftevist, så spændet bliver jævnt.

·  Efterspænd alle beslagene efter 14 dage.

·  Din flagstang står klar til brug.

HUSK: Det er en god ide at få professionel hjælp fra et lokalt byggefirma til opsætning og montering af sokkel og flagstang.

Flagregler

Flagreglerne er ikke lovgivne, men det er velanset at følge retningslinjerne og traditionerne.

Flagning generelt

  • I Danmark må du flage med Dannebrog.
    • Du må gerne flage med det grønlandske, det færøske, de nordiske landes flag, FN-flaget og EU-flaget uden tilladelse.
  • Vil du flage med et andet nationalflag, skal du have tilladelse fra politiet.
  • Statslige myndigheder skal flage med splitflag på officielle flagdage.
  • Du er som privat person ikke forpligtet til at flage på officielle flagdage.
  • Du må gerne flage med et sørøverflag eller et firmaflag.

HUSK: Du må aldrig hejse to flag på den samme flagstang.

Officielle flagdage

  1. januar

Nytårsdag

  1. februar

HKH Kronprinsesse Marys fødselsdag

  1. februar

HKH Prinsesse Maries fødselsdag

Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen

Påskedag

  1. april

Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang

  1. april

HM Dronningens fødselsdag

  1. april

HKH Prinsesse Benediktes fødselsdag

Kristi Himmelfartsdag

  1. maj

Befrielsesdagen

Pinsedag

  1. maj

HKH Kronprins Frederiks fødselsdag

  1. juni

Grundlovsdag

  1. juni

HKH Prins Joachims fødselsdag

  1. juni

HKH Prins Henriks fødselsdag

  1. juni

Valdemarsdag og genforeningsdag

  1. september

Danmarks udsendte

  1. december

Juledag

Bemærk: Hvis en fødselsdag i kongehuset falder på Langfredag, skal du flage på halv stang.

Flagtider

  • Dannebrog hejses tidligst kl. 8:00.
  • Står solen op efter kl 8:00, hejses flaget først ved solopgang.
  • Det nedhales ved solnedgang.
  • Selvom solen ikke er gået ned, er det almindelig praksis, at flaget nedhales kl. 20:00.
  • En vimpel må gerne være hejst døgnet rundt.

Bemærk: Hold øje med solens op- og nedgangstider, og husk at tage højde for sommertid.

Flagning med splitflag

  • Tidligere var splitflaget forbeholdt kongehuset og orlogsflåden.
  • I dag kendetegner det statens civile og militære myndigheder og institutioner.
    • Det kan have mærker på sig.
  • Splitflaget skal vaje på officielle flagdage.
  • Flagning med splitflag uden for de officielle flagdage er forbeholdt Kongehuset og Forsvaret.

Flagning til søs

·  Danske skibe må føre det danske handelsflag.

·  Skibe i fart på oversøiske havne kan føre dansk splitflag med et særligt mærke, hvis tilladelse er opnået.

·  Dæksbåde, som kun er beregnet til lystfart, må føre et Yachtflag.

·  Bliver fartøjet anvendt til fragt- eller passagerfart, må yachtflaget ikke benyttes.

Flagning ved internationale sportsstævner og arrangementer

Ved internationale arrangementer opfordres de deltagende nationer ofte til at medbringe deres flag. Der er regler for, hvorledes man skal flage:

·  Dannebrog bør placeres på den fornemste plads.

  • Er der 2 flagstænger, anses pladsen til heraldisk højre for at være den fornemste.
  • Er der flere flagstænger i ulige antal, er det den midterste, som er den fornemste.
  • Er der flere flagstænger i lige antal, er de 2 midterste de fornemste og den, som er til heraldisk højre, er den allerfornemste.

·  En række af flag skal organiseres sådan, at alle fremmede flag har nogenlunde samme vægt.

·  Flagene placeres i alfabetisk rækkefølge – stavet på fransk.

·  Bruges et overnationalt flag skal det placeres på den mest fornemste plads.

Bemærk: ”Heraldisk højre” betyder: Til venstre for den som står og ser ind på flagene.

HUSK: Tilladelse til at flage med andre nationers flag, undtagen de nordiske landes samt FN- og EU-flagene, skal hentes hos den lokale politimester.

De nordiske landes flags rangorden

Når Dannebrog skal hejses sammen med andre nordiske landes flag, gælder denne rangorden:

  1. Danmark
  2. Sverige
  3. Norge
  4. Finland
  5. Island
  6. Færøerne
  7. Ålandsøerne
  8. Grønland

Foldning af Dannebrog

Flaget skal foldes sammen på en bestemt måde:

·  Flaget foldes sammen på langs i tre dele.

·  Det hvide kors skal være øverst.

·  Flaget foldes sammen over det hvide kors, således at forkanten mangler 15 cm op til linningen.

·  Det rulles stramt sammen.

·  Linen snoges om flaget.

Husk: Flaget bør ikke lægges sammen, hvis det er fugtigt eller itu.

Flagknob

Du skal kunne binde et flagknob, så linerne og flaget er godt sikret. Flagknobet er sikkert og kan løses, selv om det har været strammet. Et flagknob er godt til at forbinde to stykker reb.

·  Lav en bugt på den ene reb.

·  Stik enden af det andet reb op gennem bugten.

·  Før enden rundt om det første reb og ind under sig selv.

·  Enderne på de to reb vender parvist til hver sin side.

Bemærk: Har de to reb ikke samme tykkelse, skal du bruge det tykkeste til at lave den første bugt.

Dannebrog i fest, sport og sorg

Der er mange lejligheder til at flage på dage, som ikke er officielle flagdage. Flagreglerne gælder og bør overholdes.

Fest

Vi flager for at signalere, at vi er glade og fester. Det kan være til:

·  Fødselsdage

·  Konfirmationer

·  Bryllup og bryllupsdage

·  Jul

·  Søndage

Sport

Det danske fodboldlandshold fik mange successer i midten af 1980erne. Holdets popularitet voksede. Den popularitet blev udtrykt ved hjælp af Dannebrog. I dag bliver den måde at bruge flaget på også brugt i mange andre lande og sportsgrene.

·  Fans maler flaget på ansigtet.

·  Fans svøber sig i Dannebrog.

·  Dannebrogsfarvede klaphatte bruges.

Bemærk: Roliganforeningens logo er baseret på Dannebrog.

Sorg

Du udtrykker sorg, når du flager på halv stang.

·  Ved dødsfald og på Langfredag forbliver flaget på halv stang til solnedgang eller kl. 20:00.

·  Ved bisættelse hejses flaget på hel stang efter ceremonien.

·  Ved mindegudstjenester hejses flaget først på hel og dernæst på halv stang 15 minutter før højtideligheden. Efter højtideligheden hejses flaget på hel indtil solnedgang.

Bemærk: Hvis flaget skal på halv stang, skal det først kortvarigt hejses helt til tops, før det hales ned til halv stang. Ved nedhaling fra halv stang skal det også først hejses til tops, før du haler flaget ned.

Dannebrogs historie

1219 Dannebrog faldt ned under slaget ved Lydanisse (Estland) den 15. juni.

1380 Dannebrog registreres i farver som den danske konges banner.

1500-tallet Den danske hær mister Dannebrogsfanen i Ditmarsken.

1559 Dannebrog erobres tilbage og huses i Slesvig Kirke.

1600-tallet Dannebrog skifter fra kongebanner til at være statens mærke, fordi handels- og krigsskibe begynder at føre flaget.

1625 Kong Christian IV beslutter, at splitflaget kun må bruges af kongen, orlogsflåden og på de kongelige besiddelser.

1671 Kong Christian V stifter Dannebrogordenen. Den er forbeholdt 50 adelsmænd.

1696 Dannebrogs proportioner bliver fastlagt.

1748 Reglerne om, at handelsflåden skal føre Dannebrog som stutflag, mens statens skibe skal føre Dannebrog som splitflag, bliver indført.

Målene, som gælder for flag ført på skibe, fastsættes.

1808 Dannebrogsordenen kan modtages af alle mænd.

1634 Private personer forbydes at hejse Dannebrog.

1854 Dannebrog må bruges af alle danskere.

1865 Lystskibe må føre orlogsflaget med Y.F. broderet i øverste kvadrat.

1916 Det bliver forbudt at flage med udenlandske flag uden tilladelse.

1939 Orlogsflaget som et splitflag af dybrød farve stadfæstes. Der er tale om en kraprød farve i modsætning til dannebrogsrød.

1957 Indregistrering af lystfartøjer afskaffes, og alle lystbåde må føre yachtflag.

Private personer får lov til at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag uden særlig tilladelse.

1966 Private personer får lov til at flage med FN-flaget uden særlig tilladelse.

Politimesteren kan give tilladelse til flagning med fremmede staters flag, f.eks. i forbindelse med internationale sportsbegivenheder, konferencer eller kulturbegivenheder.

1989 Det er tilladt at flage med EU-flaget uden at Dannebrog samtidigt vajer.

2005 Sejlsportsklubber må bruge Yachtflaget på land.











Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

pia nielsen | Svar 23.03.2012 15.26

Hører vi så ikke under Ida Auken, men under Økonomi- og indenrigsministeriet, altså Margrethe Vestager. Det er måske ikke så godt.
Kh pia

Jørgen Ullman 23.03.2012 16.58

Hej Pia.. I forhold til fortolkning af Kommunalfuldmagten hører vi under Indenrigs- og økonomiministeriet. Udvalget vedr. markedsleje er nedsat af Miljøminister

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.07 | 09:23

Hej Jørgen. Det var ærgerligt. Men tak for hurtigt svar.

...
25.07 | 09:02

Hej Charlotte. Det kan læses i vores udhængsskab og på vores hjemmeside, senest medio april 2018

...
23.07 | 10:14

Hej
Hvor vil jeg kunne se, når I igen åbner op for opskrivning på ventelisten?
Er det her på siden eller?
De bedste hilsner
Charlotte

...
17.07 | 14:09

Hej Rikke.. Det tror jeg ikke. Vi har stadig 11 på venteliste og skal ned på 8 førend vi åbner igen.

...
Du kan lide denne side